Initiativ for at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til Ringkøbing

Ideen til et nyt erhvervsinitiativ i Ringkøbing er skabt ud fra devisen:

Vi tager ”sagen i egen hånd” i stedet for at tro på og forvente, at nye virksomheder selv finder vejen til Ringkøbing, eller blot tro, at det er en opgave for kommunen.

Samtidigt skal initiativet være med til at sætte fokus på, at det er attraktivt at etablere og flytte sin virksomhed til Ringkøbing.

Hele idéen startede med et ønske om at skabe liv i tomme erhvervslokaler, hvor vi arbejdede på at få Ringkøbing til at summe af liv.

Det arbejder vi stadig for. Vi vil gerne være med til at tiltrække virksomheder, der kan se fordelen i en stærk lokal forankring med masser af udfoldelsesmuligheder.

Men initiativet handler absolut ikke kun om at fylde tomme lokaler. Det handler i lige så høj grad om at være med til at formidle kontakten mellem potentielle nye virksomheder og Ringkøbing generelt.

Kan vi blot tiltrække én virksomhed, kan dette også være med til at gøre en forskel – til alles fordel!